Mød dyrlægen

Mit navn er Katrine Skov og jeg er uddannet dyrlæge i 2026 fra Københavns Universitet.

LandVet er skabt ud fra min passion for naturpleje, heste, familie- og produktionsdyr – og især for forebyggelse, dyrevelfærd og formidling af veterinærfaglig viden. Det er viden, jeg selv har savnet gennem min opvækst i landbruget, min egen tid som dyreejer og siden jeg blev faglært dyrepasserassistent i 2009. Her ønsker jeg at samle viden, erfaring og inspiration et sted, så både nye og erfarne dyreejere kan finde faglige, forståelige og praktiske råd.  

Til hverdag er jeg praktiserende dyrlæge hos Ærødyrlægerne ApS fra oktober 2026 

Rådgivning, sundhedsundersøgelser og aflivning tilbydes med udgangspunkt fra Avnø på Sydsjælland efter aftale på mine fridage og i ferieperioder, hvor jeg besøger Sjælland og øerne.


Interesseområder

  • Naturpleje
  • Dyrevelfærd
  • Adfærd
  • Ernæring
  • Dermatologi
  • Tænder
  • Reproduktion

Mission

LandVet har til formål at gøre veterinærfaglig viden tilgængelig, forståelig og anvendelig for alle dyreejere. Min mission er at styrke dyrevelfærd gennem forebyggelse, praktiske råd og klar formidling, så både nye og erfarne dyreejere kan træffe trygge og faglige beslutninger.

LandVet bygger på respekt for dyr, natur og mennesker – og på ønsket om at skabe et sted, hvor viden og erfaring kan deles på en måde, der er både nærværende og professionel.

Vision

Visionen for LandVet er at blive et samlet, troværdigt og inspirerende vidensunivers for alle, der arbejder med eller holder dyr. Jeg ønsker, at LandVet skal være et sted, hvor dyreejere finder faglig tryghed, hvor naturpleje og dyrevelfærd går hånd i hånd, og hvor veterinærfaglig formidling er tilgængelig uden at være teknisk eller kompliceret.

På sigt er målet, at LandVet kan bidrage til et bredere fokus på forebyggelse frem for behandling - og være med til at skabe en kultur, hvor god dyrevelfærd starter med viden, nysgerrighed, gennemsigtighed og ansvarlighed.