Lovkrav til hestehold - kender du dem?
Lovkrav til hestehold - kender du dem?
Når man holder heste i Danmark, gælder der en række minimumskrav til blandt andet social kontakt, foldforhold og beskyttelse mod vejret. De kan være kringlede, fortolkes og misforstås ikke mindst. Jeg vægter vores dyrevelfærdslov højt og mener ikke den kan misforstås.
- Dyrevelfærdsloven fastslår, at dyr skal behandles omsorgsfuldt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. For heste er de mere konkrete krav blandt andet beskrevet i reglerne om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste.
Det vigtigste at huske:
- Heste skal som udgangspunkt holdes sammen med artsfæller
- Folden skal være mindst 800 m² til 4 heste, og der skal tillægges 200 m² pr. ekstra heste
- Heste skal have adgang til frisk vand og tilses dagligt
Fødevarestyrelsen beskriver på deres egen hjemmesider: "Dyr har behov for at kunne søge skygge i varme perioder. Adgang til skygge kan derfor være nødvendig i henhold til dyrevelfærdsloven ved særligt høje temperaturer" (FVST, 2026)
Vinter - Heste, der går ude døgnet rundt i vinterperioden, skal som udgangspunkt have adgang til læskur eller bygning, der giver beskyttelse mod nedbør og blæst. Kun enkelte robuste racer kan under særlige betingelser undtages fra kravet om læskur.
Husk - Lovens minimumskrav er netop minimumskrav! God hestevelfærd handler ofte om mere end det – blandt andet mulighed for bevægelse, socialt samvær og et miljø, der understøtter hestens naturlige adfærd. Har du styr på, om dine hestes fold og læforhold lever op til reglerne?
Kilder:
Dyrevelfærdsloven (LBK 994 af 30. juni 2025)
Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste (BEK nr. 1746 af 30 november 2020)
FVST - udegående dyr

Facebookopslag - LandVet © 2026

