Hestevelfærd og vandrefolde
Hestens fysiologi og naturlige adfærd bør danne grundlag for designet af fremtidens hestehold

Når vi mennesker har hestene som brugsdyr i et kunstigt setup, så giver det os et ansvar for dyrets tarv. Det behøver ikke nødvendigvis være vandrefold eller bestemte opstaldningsformer, men det kræver, at vi indretter vores hestehold med respekt for hestens biologiske behov.
Dyrevelfærdsloven stiller krav om, at dyr holdes fri for sult, tørst, smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe - men god velfærd handler om mere end blot at undgå problemer. Heste må også gerne have mulighed for positive oplevelser og et liv, der undersøtter deres naturlige adfærd.
Når vi indretter moderne hestehold, glemmer vi ofte at tage udgangspunkt i det vigtigste vi, vi har til rådighed - hestens evolutionære design. Hesten er udviklet som en social, vandrende græsser. Dens fysiologi er tilpasset mange timers daglig fouragering, kontinuerlig bevægelse og tæt social kontakt med artsfæller. Alligevel lever mange heste i dag under forhold med begrænset bevægelse, få foldtimer og et højt niveau af management, som ikke altid harmonerer med deres biologiske behov. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om hesten overlever eller præsterer, men om den trives.
The Five Domains: Når velfærd er mere end blot fravær af sygdom
En moderne måde at forstå dyrevelfærd på er gennem The Five Domains, som beskriver, hvordan fire fysiske livsområder påvirker dyrets overordnede mentale tilstand. Velfærdsmodellen viser, at god trivsel kræver positive oplevelser, ikke kun fravær af sygdom. Modellen forbinder fire fysiske domæner direkte med hestens overordnede mentale tilstand.
- Hesten skal have adgang til passende ernæring og vand i tilstrækkelige mængder og på en måde, der understøtter dens naturlige fysiologi
- Miljø omfatter blandt andet plads, klima, underlag, læ og hvileområder
- Et godt helbred indebærer god fysik samt fravær af sygdom, smerte og funktionelle begrænsninger - en vigtig del af god velfærd
- Hesten skal have mulighed for at udføre naturlig og artsrelevant adfærd såsom bevægelse, fødesøgning, social kontakt og hvile
Det mentale domæne omfatter både negative oplevelser som frustration, stress og angst, men også positive oplevelser som komfort, nysgerrighed, tryghed, social samhørighed og følelsen af kontrol over egne valg. Dermed handler moderne velfærdsarbejde ikke kun om at minimere lidelse, men også om at skabe rammer for positive oplevelser.
Vandrefolden som et praktisk velfærdsværktøj
Når vi taler om vandrefolde, flytter vi fokus fra passiv opbevaring af hestene til aktivering af deres naturlige tidsbudget, hvor de skifter mellem fødesøgning, vandring, socialisering og hvile.
Målet er at ikke nødvendigvis at kopiere hestens naturlige habitat, men at skabe et funktionelt miljø, hvor hesten får mulighed for at udøve centrale dele af sin naturlige adfærd. Her kan de 3 F'er fungere som pejlemærker:
- Frihed til bevægelse og valg
- Fouragering gennem mange små måltider fordelt over døgnet
- Flok gennem stabile sociale relationer
Dyrlæge Dorthe Nyrup (master i husdyrvelfærd ) anbefaler blandt andet stisystemer på cirka 2-5 meters bredde uden blinde ender.
Stierne kan med fordel munde ud mindre græsningsarealer, læbælter eller andre ressourcer, som motiverer hestene til at bevæge sig mellem forskellige områder. Formålet er at skabe et miljø, hvor hestene aktivt vælger at bevæge sig, udforske og interagere med deres omgivelser frem for blot at opholde sig samme sted hele dagen.
Flokdynamik og fodring: mere end ad libitum hø
Foderstationernes placering har stor betydning for både social trivsel og ressourceadgang. Foder- og vandstationer bør placeres strategisk, så hestene fortsat kan udleve deres flokinstinkt, samtidig med at lavere rangeret individer har mulighed for at æde uden unødigt pres fra mere dominante heste.
I forbindelse med sit masterstudium om mavesår har dyrlæge Dorthe Nyrup samlet data fra flere besætninger og foretage gastroskopi af forskellige individer. Et af de mest interessante fund var, at cirka halvdelen af de undersøgte heste havde mavesår, trods de fik ad libitum hø og levede under forhold, som ellers følger velfærdsanbefalinger. En besætning med heste, der indtog 2 kg tørstof pr. 100 kg fra høhække i øjenhøjde, havde en markant højere forekomst af Grad 3/4 mavesår sammenlignet med en besætning med foderborde i 95 cm højde og halm tildelt på jorden, hvor der kun blev observeret lavgradigt mavesår. Vi mangler uden tvivl mere forskning og evidens på området, for at sige noget med klarhed, men det er yderst interessant, hvad Dorthe og hendes team er kommet frem til og samtidig bekymrende, da der er fulgt anvisninger fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv.
Sundhed og miljø
Opbevaringen af grovfoder er afgørende for både sundhed og velfærd. Fugtigt eller dårligt opbevaret grovfoder kan udvikle skimmel og store mængder støvpartikler, som kan belaste luftvejene. Det er især relevant for heste med astma eller andre kroniske luftvejslidelser.
Store rundballer og eller større bunker med hø forbindes med øget eksponering for støv og mikroorganismer, hvilket bør indgå i de praktiske overvejelser omkring fodringsstrategien. Velfærd handler derfor ikke alene om mængden af grovfoder, men også om kvaliteten, opbevaringen og måden det udfodres på.
Skitser & ideer sat i AI for grafiske eksempler
Underlag og hovpleje: "Hesteliv og hove formes sammen"
Hovtrimmer Simone Ghiorsi pointerer vandrefoldenes stisystem med fordel kan etableres med varierede underlag af sand, jord, sten og godkendte genbrugsmaterialer som murbrokker. Variationen i underlaget stimulerer hovmekanismen og giver løbende forskellige belastninger af bevægeapparatet. Denne form for kontrolleret fysisk påvirkning kan beskrives som hormese, hvor moderate udfordringer fra miljøet bidrager til udviklingen af en mere robust fysiologi. Områder omkring vandkar, foderstationer og led bliver ofte udsat for stor belastning. Her kan fliser eller gummimåtter bidrage til bedre holbarhed og reducere udviklingen af mudder.
Hvile er også adfærd
Når vi taler om hestens naturlige behov, fokuserer vi ofte på bevægelse og foder, men hvile udgør også en væsentlig del af hestens naturlige tidsbudget. Et godt hestehold bør indeholde tørre og attraktive hvileområder med læ for vejr og vind. Samtidig skal heste, som er lavere rangeret i flokken have mulighed for hvile uforstyrret uden konstant at blive fortrængt af de andre heste.
Management - en løsning passer ikke alle heste - Selv det bedst designede foldsystem kan ikke stå alene
Ingen individer er ens. Visse heste har særlige behov, herunder ældre heste, lavere rangerede heste i flokken, heste med sygdomme som EMS, PPID eller ortopædiske udfordringer kan have behov for særlige tilpasninger. Nogle heste bør måske endda få mindre afsnit, hvor de fortsat kan se og interagere med hesten af flokken centralt i vandrefolden, så de blot kan vandre på tværs fremfor rundt. God velfærd opstår derfor ikke alene gennem foldens indretning, men gennem det daglige management og løbende vurdering af de enkelte individer. En vandrefold er ikke i sig selv god velfærd. Effekten afhænger af, hvordan systemet er tilpasset de heste, som lever i det.
Konklusionen må være, at The Five Domains minder os mennesker om, at god velfærd ikke blot handler om at undgå sygdom eller lidelse. Målet er at skabe et miljø, hvor hesten kan opleve komfort, tryghed, social kontakt, nysgerrighed og mulighed for at træffe egne valg. Når hestehold indrettes med udgangspunkt i hestens evolutionære design, øges sandsynligheden for netop disse positive mentale oplevelser bliver mulige. Vandrefolde er ikke nødvendigvis svaret på alle udfordringer, men de kan være et stærkt redskab til at understøtte ernæring, miljø, sundhed og adfærd, som tilsammen danner grundlag for det femte domæne - hestens mentale trivsel.
Målet er et management, hvor hestens adfærd afspejler ægte, positive følelser og mental trivsel
// Landmandsdatter, dyrepasser og dyrlæge Katrine Skov
med hjerte for dyr og land

