Bag hegnet i Gribskov: Hvad betyder dyrehavestatus og dispensationer for dyrevelfærden?
Etableringen af naturnationalparker har rejst en væsentlig debat om, hvorvidt store græssende dyr kan forvaltes uden dagligt tilsyn, uden at det går ud over dyrevelfærden. Den aktuelle situation omkring den planlagte forvaltning stiller centrale veterinærfaglige og etiske problemstillinger. Søndag den 13. september indvies Naturnationalpark Gribskov officielt som Danmarks anden naturnationalpark med "forpremiere" dagen før for artseksperter. Over de næste år skal et indhegnet areal på 1.300 hektar danne ramme for store, udsatte planteædere som elge, krondyr og stude, der skal græsse året rundt, for at fremme biodiversitet (NST, 2026).
Søndag indvies Naturnationalpark Gribskov, men hvad betyder dispensationen fra Fødevarestyrelsen reelt for tilsynet, vinterfodringen og dyrenes velfærd i praksis? Objektiv, evidensbaseret vinkel inddrages her i debatten.
Som fagperson og forfatter til artiklen om Hestevelfærd i Naturnationalparker i Dansk Veterinærtidsskrift, ønsker jeg i anledningen af åbningen at bidrage med en nuanceret og evidensbaseret viden om dyrevelfærden i vores nye naturnationalparker.
Fra heste til stude og elge: Universelle velfærdsprincipper
Selvom der ikke indgår heste i den primære udsætningsplan for lige netop Gribskov, er de veterinærfaglige og etiske problemstillinger omkring naturpleje de samme som i mit speciale og efterfølgende artikel. Fødevarestyrelsen har givet dispensation, så Gribskov har fået status som dyrehave. Det betyder, at dyrene betragtes som vilde i forvaltningsmæssig forstand - eksempelvis uden krav om øremærkning af hjortevildt, tilsyn på individniveau og tilskudsfodring. Helårsgræsning i de indhegnede områder rejser vigtige spørgsmål i krydsfeltet mellem naturpleje og dyrevelfærdsloven.
Betydning af dyrehavestatus i praksis
Når Fødevarestyrelsen giver en naturnationalpark dispensation fra dyrevelfærdslovens gængse rammer, ændrer det de formelle forvaltningskrav på to centrale områder. Dispensationen i Gribskov tillader, at de udsatte stude overvåges på bestandsniveau - altså som en samlet flok. I stedet for individuelt tilsyn suppleres det daglige tilsyn af dyrepassere med digitale værktøjer som GPS-trackere på udvalgte dyr, droner og termisk overvågning for at spotte dyr, der adskiller sig fra flokkens mønster.
Det er vigtigt at understrege, at en dispensation ikke er en fritagelse fra Dyrevelfærdslovens overordnede rammer i §§2-3. Loven slår uforandret fast, at intet dyr i menneskelig varetægt må udsættes for sult, vanrøgt eller unødig lidelse. Hvis det naturlige fødegrundlag i den indhegnede skov svigter til vinter eller hvis dyrenes generelle huldscore falder under de veterinærfaglige grænserværdier, har forvalterne fortsat pligt til at gribe ind - enten ved nødfodring eller ved at udtage de berørte dyr fra bestanden.
Foder- og energiressourcer om vinteren
Græssende dyr regulerer naturligt deres adfærd og energiforbrug efter årstiderne. I et indhegnet system er dyrene afskåret fra at vandre efter føde, hvis de lokale ressourcer slipper op. Dyrene skal i Gribskov gå bag et 2,5 meter højt hegn, som strækker sig over 22 km hele vejen rundt om området. Indenfor indhegningen er er 7 km fra det nordligste til det sydligste punkt.
Mit speciale om hestevelfærd i naturplejeprojekter stiller spørgsmål til forvaltningsformen, som findes i visse naturplejeprojekter. Det var ikke muligt for mig, at finde evidens for en dispensation fra dyrevelfærdsloven acceptabel eller nødvendig. Det er derimod nødvendigt med systematisk vurdering af huldscore og en proaktiv forvaltning som helt afgørende faktorer, for at undgå sult og afmagring i denne type lukkede systemer. Balancen mellem at lade naturen være "vild" og samtidig sikre det lovpligtige veterinære tilsyn er en af de største forvaltningsmæssige opgaver. Diskussionerne i naturnationalparkernes bestyrelser viser netop, hvor komplekst det er at implementere dispensationer fra dyrevelfærdsloven i praksis. Sammensætningen af arter kræver en dynamisk og datadrevet forvaltning, så det samlede græsningstryk ikke kompromitterer de enkelte arters sundhed.
Fakta frem for følelser
Debatten om naturnationalparkerne er præget af stærke holdninger fra både fortalere for vildere natur og lokale interessenter. Skal vi lykkes med at styrke biodiversiteten uden at gå på kompromis med dyrevelfærden, er vi nødt til at basere forvaltningen på data, veterinærfaglig ekspertise og løbende forskning.
Lad os bruge åbningen af Gribskov til at sikre en saglig, videnskabelig diaglog om, hvordan vi i fællesskab bedst beskytter både vores truede arter og de store dyr, som vi sætter ud for at passe på vores natur // Katrine Skov - Dyrlæge, dyrepasser og landmandsdatter